Tusind tak til Piero fra Poggerino

Piero Lanza, Dennis Bach Groth, Thomas Persson

Det var en fornøjelig og informativ vinsmagning, da Piero Lanza gæstede GPwineshop lørdag d.26/11/22

Vi har tidligere lavet vinsmagninger med Piero i både Sverige og Danmark, men denne gang var det noget særligt. Det var en begivenhed, der bragte minder tilbage fra dengang, Dennis Bach Groth selv arbejdede på Poggerino, og om alle de gange, vi mødte Piero i udlandet. Nu lykkedes det endelig at få ham på besøg i vores vinbar 🙂 Samtidig var det en informativ smagning, hvor vi talte om alt fra naturvine til økologiske vine, klimaforandringer og vinmagerens vigtige rolle i hele vinprocessen . Piero fortalte også om, hvordan det var at blive kåret som den 18. bedste vingård i verden af ​​Winespectator.

Vi vil afholde mange flere af disse arrangementer i fremtiden.

Mvh. Groth & Persson

Tilbud

Baronen og det halve vinslot – Udkommer snart

Efter et forlist kærlighedsforhold er 27-årige Dennis Bach Groth ikke i tvivl. Han vil udfordre livet i det danske hamsterhjul og skipper derfor både 8-16-livet og pensionsopsparingen. Drømmen er at tale flydende italiensk og at bo og arbejde i støvlelandet. Men vokalerne driller, betalte jobs er svære at finde og kærestesorgen vil ikke slippe. Da Dennis får et job og knokler i døgndrift på et stort historisk vinslot, melder spørgsmålet sig … Har han overhovedet truffet det rigtige valg?

Baronen og det halve vinslot er historien om at turde udleve sin drøm og benhårdt at gå efter at lykkes med den. Med indædt viljestyrke og en tro på, at Italien skal give ham en plads i verden, kaster Dennis sig ud i det fremmede. I begyndelsen er der flere nedture end opture, men Dennis hører ikke til dem, der accepterer at give op og langsomt finder han sin italienske vej. Først ti år senere vender han tilbage til Danmark. Den personlige fortælling er krydret med stor indsigt i det italienske hverdagsliv, landets historie og nuværende politiske situation. Bogen viser, hvilke store oplevelser der findes i det fremmede, men den udregner også drømmens pris.

Læs mere »
Scroll til toppen

Husk at du skal være fyldt 18 år for at købe varer indeholdende alkohol hos Groth & Persson

Er du over 18 år?

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.